mandag den 28. oktober 2013

Toilet og bruse-armatur

VVS´eren ringede i dag og tilbød at opsætte armatur for os i køkken og bad, når køkken og bad er færdigt, selv om vi selv står for at lave køkken og bad. Super service! På deres biler står der VVS-eksperten, hvis nogen skulle få brug for et service-minded VVS-firma:). Alt, hvad de har lavet, ser pænt ud.

VVS´erne er ikke de eneste håndværkere, som har været gode. Vi har indtil videre ikke noget at udsætte på det håndværksmæssige arbejde. Vores rådgiver har også rost flere af håndværkerne for deres arbejde, bl.a. P.H. Jensen, som har støbt fundamentet og Frederik, som har opsat de indvendige vægge. Hele vejen gennem byggeprocessen har håndværkerne og byggelederen fra Lasse Larsen Byg været gode til at ringe til os, når der var tvivlsspørgsmål, så vi selv kunne få lov at træffe beslutningerne. Det har været trygt.

Nu er toilettet ankommet i forældrebadeværelset og brusearmaturet på vej op. Afslutningen nærmer sig hastigt.



I dag varsler DMI storm over Danmark. Vi håber, at håndværkerne fjerner byggematerialer og andet, som kan flyve ud på vejen eller ind til naboen og gøre skade. På taget står der stadig en kæmpe rulle tagpap. VVS´eren mente ikke, at den ville kunne flyve nogen steder. Det må vi så håbe!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar