lørdag den 5. oktober 2013

Malet hvidt udvendigt og indvendigt

I denne uge har murerne malet hvidt udvendigt og malerne malet hvidt indvendigt. Nu begynder huset at ligne de tegninger, som arkitekten har tegnet til os. Da vi kom indenfor i huset i dag, havde murerne fjernet plastikken for vinduerne. Det var rart at opleve huset i dagslys.

Lige nu arbejder vi med haveentreprisen. Hvordan skal der ser ud foran huset? Hvor skal bilerne holde?       Hvad kommer det til at koste? osv. Vi håber meget, at vi kan nå at få etableret en gangsti op til huset og nogle parkeringspladser, så efteråret og vinteren ikke bliver én stor omgang mudder.

Indvendigt glæder vi os til at se gulvet lagt.

I morgen er der præcis en måned til, at vi overtager huset. Der mangler følgende:
- Male færdigt indvendigt
- Male færdigt udvendigt
- Trægulv og fodpaneler
- Dørkarm i soveværelse
- Døre og dørhåndtag
- Stikkontakter og lampeudtag + andet el-arbejde
- Badeværelser (brusekabiner, toiletter)
- Solpaneler
- Murkrone, nedløbsrør og andet på taget.
- Det sidste omkring vinduerne
- Levere og tilslutte hårde hvidevarer

Og ikke mindst: Oprydning! Især ud for naboen. Vi formoder, at der bliver ryddet op udvendigt allerede i denne uge. Derefter er det muligt at komme igang med at etablere gangsti og parkeringspladser til bilerne.


Da vi ankom til huset i dag var det blevet malet hvidt. 

Der  mangler stadig en plade dér, hvor det snavsede sorte plastik sidder


Facaden ind mod naboen. Det ser ud som om, at huset skal have en gang maling mere, inden det er helt færdigt. 

Facaden mod stikvejen. 
Facaden og den kommende terrasse set fra stikvejen

Indenfor er der også malet. Her er det bryggerset.

Her skal el-tavlen sidde

Loftet i stuen er også blevet malet. Det er lavet pænt. 

Stuen - nu hvidmalet.

Rod ud for vores grund og ud for naboen grund:(

Vi glæder os til at skulle pakke denne skønne store pakke ud den 6. november. I dag kunne vi begge mærke, at vi kommer til at føle os rigtig godt tilpas i huset.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar