tirsdag den 29. oktober 2013

Et stort ryk

I morgen kl. 08.00 mødes vi med byggelederen til mangel-gennemgang. Vi har sendt vores lister med mangler på forhånd. Vi glæder os til at gennemgå huset med byggelederen. Der mangler stadig noget hist og pist, men huset er færdig nok til, at vi nogenlunde kan bedømme det færdige resultat.

I dag var det en helt fantastisk fornemmelse at træde ind i huset. Afdækningen af gulvet var fjernet, og huset var gjort rent. Selv vinduerne var vasket. Wauu! Lyset kunne komme ind ad vinduerne:). For første gang så vi gulvet rigtigt.

Der var sket meget siden i går.

Naboens grantræ er efter stormen landet i vores byggeaffalds-bunke

Grantræet er blevet skåret over mellem naboens grund og vores grund, således at naboerne kan komme forbi med deres biler. 

Brusearmatur er kommet op

Bruseren i loftet er også kommet op. Der mangler at blive fuget i brusenichen
Toilettet er installeret - her på gæstebaeværelset
Glaset i brusenichen mangler og en lille fliseliste ved toilettet mangler også.

Ventilationskanalerne i alle rum er færdige

Og ventilations-systemet i bryggerset er tilsluttet. Luften i huset bliver udskiftet med frisk luft 50 gange i døgnet.
Nu kan gulvet ses-  Billedet gengiver gulvet som ret mørkt, hvad det ikke er i virkeligheden. Vi må forsøge at tage nogle bedre billeder til bloggen. 

Gulvet i kontoret. Det fremstår også lidt for mørkt i forhold ti virkeligheden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar