lørdag den 8. juni 2013

Træerne skal fældes

I torsdags blev vi ringet op af byggelederen og fik af vide, at birketræet og valnøddetræet skal fældes for at give plads til jordvarmeslangerne. Det samme skal den kæmpe store rhododendron.

De lægger jordvarmeslanger 60 cm fra skel, så en stor del af buskene på grunden, vil de formodentlig fjerne med deres maskiner. Jeg tog til Birkerød for at måle birketræets afstand til skel. Det står mere end halvanden meter fra skel, så der er ingen vej udenom. Regningen.... ca. 10.000 kr.

Vi måtte have fat  i træfælderen i en fart, da træerne skal ned hurtigst muligt. Byggeriets opstart er "nært forestående", som byggelederen udtrykker det. Han forsøger med den formulering formodentlig at undgå at love for meget.

På billeder nedenfor ses de store træer, som de så ud for nogle måneder siden. Nu er de fyldt med blade. Birketræet bag ved muren og valnøddetræet længere oppe i haven.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar