tirsdag den 30. april 2013

Materialevalget


Vores erfaringer med materialevalget kan koges ned til:
- Det tog længere tid, end vi troede.
- Det var sværere, end vi troede.
- Det blev dyrere, end vi troede.

Vi har altovervejende valgt at bygge med de materialer, som var en del af standarden, dog med undtagelse af  køkken, bad, skabe, spots og dørgreb. Hovedparten af materialevalget var således givet på forhånd og nemt for os. 

Det vanskeligste var køkken og bad, som det nok er for de fleste husbyggere. Det ville koste os penge at fravælge leverandørens samarbejdspartnere: Invita og Svane.  Det ville for det første reducere inventarbudgettet med ca. 30%. Dertil kom, at entreprenørens håndværkere ikke opsætter køkken- eller badelementer fra andre leverandører, men deres timeløn fratrækkes omvendt ikke i enterprisesummen, så det ville reelt koste os håndværker-lønninger x 2 at fravælge Invita/Svane. Vi ønskede ikke at sætte disse penge til, så vi gennemgik en svær periode, hvor vi ikke ville erkende, at Invita og Svane aldrig ville blive det rigtige valg for os.

Kvaliteten af de produkter, de forhandler, fejler i vores øjne intet men vi havde i vores tidligere lejlighed renoveret vores køkken og bad med en indretningsarkitekt. Uden at fornærme Invita og Svane kan jeg vist godt skrive, at de ikke er indretningsarkitekter. De er gode og gedigne køkkenfirmaer og sælgere, men vi havde brug for de idéer, som en indretningsarkitekt kan få. Vi havde også brug for trygheden omkring, at hans håndværkere leverer top-kvalitet hele vejen igennem, fordi han er en meget perfektionistisk mand:).

Vi kunne formodentlig have brugt Mogens Starcke som indretningsarkitekt. Vi har faktisk set, at han med venstre hånd kan out-performe køkkenfirmaer. Vi ville bare ikke være bekendt at trække mere på ham på det tidspunkt, fordi vi syntes, at vi havde brugt nok af hans tid. Men det ville være vores råd til andre i samme situation: Brug arkitekter eller indretningsarkitekter, når rummene skal indrettes. Det gør en verden til forskel! Vores rum kom til at se meget anderledes ud, og der blev arbejdet med lys og rum-oplevelse på en professionel måde.

Da vi endelig tog os sammen til at miste pengene og bruge vores tidligere indretningsarkitekt, var vores trængsler imidlertid ikke forbi. Nu skulle der skabes overensstemmelse mellem tegningerne på huset og indretningsarkitektens tegninger. Det var ikke så nemt, som vi troede. Derudover får vi først leveret vores køkken og bad efter, at vi overtager huset, men det er det mindste af det.

Set med vores øjne (kundens) bliver man økonomisk set totalt stavnsbundet af de underleverandører, som entreprenøren har valgt at samarbejde med. Kontrakten sikrer, at man kommer til at betale dyrt for det, hvis man vælger andre underentreprenører. Det er der mange gode grunde til, set med entreprenørens briller, hvoraf nogle af dem forhåbentlig også kommer kunden til gode, men det var bestemt ikke nogen god oplevelse for os at være stavnsbundet på den måde.

Bortset fra besøgene hos Svane og Invita, startede materialevalget for vores vedkommende med et materialevalgsmøde, hvor vi tog stilling til tagrender, klinker, gulv, vinduer, dørhåndtag, spots m.m. . Det var nemt. Vi gik dog nedtrykte fra materialevalgsmødet, fordi det viste sig, at vi ikke kunne få lagt trægulvet ud i ét i hele huset. Vi skulle leve med grimme metalskinner mellem rummene. Det betød så meget for os, at vi undersøgte sagen på nettet og ringede til  diverse gulvfirmaer. Det viste sig, at vi kunne få ønske opfyldt, hvis vi limede gulvet i stedet for at lægge det flydende. Vi kunne også få nogle gummifuger i stedet for metalskinnerne, men fugerne ville skulle repareres indimellem. Entreprenøren valgte at tilbyde os gummifuger, men de fraskrev sig samtidig ethvert ansvar for løsningen. Det var vi fint tilfredse med. Vi reparerer gerne gummifuger en gang om året  (formodentlig mindre) frem for at kigge på metalskinner. Vi var glade for, at entreprenøren ville komme os i møde, så det overhovedet kunne lade sig gøre.

Efter materialevalgsmøde kontaktede vi VVS´eren og elektrikeren. Her begyndte den svære del. Elektrikeren bad os tage stilling til, hvor vi ville have stikkontakter, lampeudtag (indenfor og udenfor), internetforbindelse, tomrør, vaskemaskine, komfur, ovn, opvasker m.m. Det er en vanskelig øvelse at udføre for et helt hus, som man ikke har opholdt sig i. Det tager desuden nogle omgange, før man har husket alt i alle rum. Man skal gætte på, hvor man vil have loftlamper, standerlamper, væglamper osv. Man skal også gætte på, hvor man mon vil være glad for, at stikkontakterne sidder. VVS´eren ønskede en liste over toiletter, vandhaner, brusearmatur, vaske, toiletpapirholdere, håndklædekroge m.m. Det var her, at det blev meget dyrere, end vi havde troetJ. Vi formåede ikke at gå på kompromis i badeværelserne, fordi rummene er kostbare at lave om, hvis vi fortryder. Vi foretrak at spare op til carport, redskabsskur og nogle skabe frem for at lave badeværelser,  som vi senere ville få lyst til at lave om.  Det var materialevalget hos VVS´eren og elektrikeren, som tog længere tid end forventet for os.

Mange af vores venner, arbejdskollegaer og familiemedlemmer har sagt til os, at det da må være fantastisk at kunne få et hus, lige som man ønsker sig. I materialevalgsprocessen bliver det meget tydeligt, at man kan få det, som man ønsker sig, i den udstrækning at man har penge nok, tid til at undersøge sine ønsker på nettet m.m. og overskud til at drøfte sine ønsker måske flere gange med entreprenøren og måske være til besvær. Vi forfulgte alle vores ønsker bortset fra ét, som vi valgte at droppe. Vi ville egentlig gerne have haft hvide glasplader i stedet for fliser i brusekabinerne, men vi kunne ikke regne økonomien ud, og vi var usikre på, om entreprenøren ville kunne skaffe det, vi ønskede, om de ville kunne sætte det op på flot måde. På det tidspunkt, sent i processen, var vi simpelt hen så flade, at vi gav op og affandt os med fliser. Materialevalget er formodentlig ingen sag, hvis man blot følger  standarden, men når man så har mange meninger som os, så bliver det en opslidende proces. Godt, at den er overstået!! 

lørdag den 27. april 2013

Grene, grene, grene, grene

En kæmpe stor tak til mine forældre for en hel weekends hårdt arbejde med at fjerne to store bunker grene. Den ene bunke er vi halvvejs igennem på billedet nedenfor.

Det krævede 13 ture til genbrugsstationen at slippe af med begge bunker. Jeg drømte om grene og træer hele natten.


torsdag den 11. april 2013

Færdigt (nedrivnings)arbejde

Kurts folk er færdige

- mindre end en uge efter, at de startede. Torsdag den 11. april tog vi forbi grunden, hvor dette syn mødte os. 


Måløv Maskinudlejning mere end holdt, hvad de lovede. De har efterladt grunden pænt ryddet og klar til at blive bygget på. De har været imponerende effektive. Vi kan varmt anbefale Kurt og hans folk fra Måløv Maskinudlejning. Fantastisk stykke arbejde! 

Det ser underligt ud med dette store tomme stykke areal. Det er meget anderledes end før, hvor der lå et hus. 



Nu er grunden klar til entreprenøren Lasse Larsen Byggefirma. 

Stablet bioaffald

Før nedrivningen fældede sælger 4 træer. Aftalen blev, at sælger ville fjerne brændet. Vi ville få fornøjelsen af gren-affaldet.

Jeg ved ikke, hvad vi præcis havde forestillet os, men vi havde ikke forventet, at der ville ligge grene i en meters lag over store dele af haven. Vi har ingen erfaring haft med grene før nu:).



Da nedrivningsfirmaet er færdige, har de stablet grenene sammen i to store bunker. Den ene bunke (som i virkeligheden er to bunker i én) kan anes nede foran grantræet. Den er mere end 2 meter høj.



tirsdag den 9. april 2013

Det går stærkt

Kurts folk rykker!




Nedrivningen skrider meget hastigt frem. Vi havde slet ikke forventet, at det gik så hurtigt, men når Kurts folk tager fat, så sker der noget!

De startede fredag eftermiddag med at fjerne store mængder af løsøre i huset og på grunden.

Nedrivningstilladelsen fra Rudersdal Kommune ankom igår mandag.

I dag tirsdag er der stort set intet tilbage af de mange huse, udhuse og skure, som lå på grunden. Vi er imponerede. Kurt har sagt, at de skal bruge en uge på at rive ned. Det får de vist ikke problemer med at nå:). Wow!






fredag den 5. april 2013

Endelig sker der noget!

Er nedrivningsfirmaet alligevel ikke kommet? Hvor er maskinen henne? 

Da vi søndag kommer kørende hen ad Peder Mathiasens Vej kan vi først ikke se nogen tegn på, at Måløv Maskinudlejning skulle være ankommet. Men da vi når helt hen til grunden, møder dette skønne syn os. Endelig sker der noget. 



Carporten har måttet lade livet for at gøre plads til maskinen og containerne fra Måløv Maskinudlejning. 

Siden januar måned har vi mange gange ringet til Kurt og udsat nedrivningen, fordi funderingsproblematikken fortsat ikke var på plads. Hver gang har han svaret venligt i den anden ende og været tålmodig med os. Indtil videre har vi det allerbedste indtryk af Kurt og hans firma. 

Kurt fra Måløv Maskinudlejning og hans nedrivings-folk har parkeret deres kæmpe maskine i vores forhave. Vildt!